Kursusinformation

Alle som har fast bopæl eller er beskæftiget i Danmark, har adgang til arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU).

Nye regler for ansøgning om VEU-godtgørelse
Fra den 1. juli 2011 kan virksomhederne søge VEU-godtgørelse til medarbejdernes AMU-kurser på Efteruddannelse.dk. Fra den 1. november 2011 bliver det obligatorisk. Læs mere om de nye regler her. 

Er du ledig og vil deltage på AMU-kursus, vær opmærksom på følgende:
Er du ledig og har ret til 6 ugers selvvalg kan du tilmelde dig via denne side, hvorefter du modtager en mail med tilmeldingsblanketten som udskrives, udfyldes og underskrives. Tilmeldingen sendes til skolen som vil sende den videre til din A-kasse.

Er du kontanthjælpsmodtager eller på revalidering skal du forbi kommunen/Jobcenteret og have accept på deltagelse og at de vil betale. Kommunen/Jobcenteret skal dernæst sende betalingstilsagn til skolen.
Du er IKKE optaget på kurset, før papirerne er i orden.

Tilmelding for ansatte/virksomheder/selvstændige
Pr. 01. januar 2010 er det ved lov obligatorisk, at ansatte/virksomheder og selvstændige tilmelder sig kurser via www.efteruddannelse.dk.
Roskilde Tekniske Skoles hjemmeside arbejder sammen med
www.efteruddannelse.dk, så det er også muligt at tilmelde sig her på siden på www.rts.dk.

Her logger man på med digital signatur eller via www.virk.dk.
Herfra følger man vejledningen og så snart kursisterne er tilmeldt på holdet vil de figurere her.
Vær opmærksom på, at sidste side er din bekræftelse på, at du er tilmeldt kurset.

Deltagerbetaling/kursuspris
For beskæftigede er der en deltagerbetaling, der er fastsat af Undervisningsministeriet. Beløbet for 2011 ligger på kr. 118,00-176,00 pr. dag (590,00-880,00 pr. kursusuge) afhængig af kursustype.
For ledige gælder særlige regler for deltagerbetaling, kontakt skolens kursusadministration for information.

På nogle af kurserne tilbydes forplejning mod betaling. Dette fremgår under beskrivelsen af det enkelte kursus.

Kursister med videregående uddannelse
Iflg. ny lov fra undervisningsministeriet skal alle med en videregående uddannelse
pr. 1. januar 2011 betale fuld taxameterpris.
Kontakt skolens kursusadministration for yderligere information.

Indkvartering og forplejning
Der er mulighed for indkvartering og forplejning på skolehjem efter gældende regler, hvis kursisten har mere end 120 km i samlet transport tur/retur til Roskilde Tekniske skole.
Kontakt skolens kursusadministration for yderligere information.

VEU-godtgørelse/Uddannelsesydelse til ledige
VEU-godtgørelse er en godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med deltagelse i erhvervsrettet efteruddannelse, fx. AMU-kurser.
Ydelsen udgør pr. 7.2.2011 kr. 612,80 pr. kursusdag.

Pr. 1.7.2011 bliver VEU digitalt og det er meningen, at virksomheder skal søge om VEU-godtgørelse digitalt for deres ansatte på Efteruddannelse.dk. Her skal bruges digital signatur, og hvis virksomheden ikke har sådan en i forvejen, skal denne bestilles hos Danid.dk eller Virk.dk.
 
Kursister der er berettigede til VEU-godtgørelse:
- Beskæftigede lønmodtagere
- Selvstændige erhvervsdrivende

Uddannelsesydelse til ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse
- Ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse - under 25 år indenfor de første
  6 måneders ledighed
- Ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse - over 25 år indenfor de første
  9 måneders ledighed

Kursister der ikke er berettigede til VEU-godtgørelse:
- Personer i skånejob med løntilskud
- Personer under uddannelse eller i praktik
- Kontanthjælpsmodtagere/Under revalidering
- Personer med en videregående uddannelse, der har været beskæftiget med
  denne indenfor de sidste 5 år.

Hvis du er i tvivl om du har ret til VEU-godtgørelse, kontakt da din A-kasse eller en uddannelses- og erhvervsvejleder på Roskilde Tekniske Skole. Læs mere på
www.veug.dk

Befordringsgodtgørelse
Hvis du har ret til VEU-godtgørelse, kan du få befordringsgodtgørelse, såfremt den daglige transport (tur/retur) er mere end 24 km. Læs mere på www.veug.dk

Indkaldelse og aflysning af kurser
Når vi har registreret din tilmelding modtager du ca. 2 uger før start et indkaldelsesbrev. Sammen med indkaldelsesbrevet modtager du blanket til ansøgning om VEU-godtgørelse/Uddannelsesydelse og befordringstilskud.

Ved aflysning bliver der givet besked så hurtigt det er muligt.

Udeblivelsesgebyr
- Ved udeblivelse fra kursus op til 37 timers varighed betales kr. 2.500,00.
- Ved framelding af kursus op til 37 timers varighed senere end en uge før 
  kursusstart betales kr. 1.500,00.

- Ved udeblivelse fra kursus over 37 timers varighed betales kr. 3.500,00.
- Ved framelding af kursus over 37 timers varighed betales kr. 2.500,00.

Hjælpemidler til kurser
Her skal gøres opmærksom på, at ønsker man hjælpemidler er det ens eget ansvar. 
Deltagere med brug for personlig assistance kan søge om hjælp efter reglerne for kompensation til handicappede i erhverv.